Bingoplade ledelse, eller Bullshit i ledelse

🧠 Sisyfos, Ledelse og Mening i Arbejdslivet

📖 Sisyfos-myten og Meningen med Arbejde

Den franske forfatter og filosof Albert Camus har opkaldt sit hovedværk Sisyfos-myten efter den berømte myte om kongen Sisyfos. 📖 Ifølge græsk mytologi dømmes Sisyfos til at rulle en kæmpesten op ad en bjergside til evig tid. 🪨⛰️ Hver gang han næsten er ved toppen, ruller stenen fra ham og ender ved bjergets fod, og han må begynde forfra igen. Sisyfos må altså sætte hele sin kraft ind på intet at udrette. Myten har lagt navn til begrebet sisyfosarbejde, en håbløs opgave, der aldrig får ende. Som Camus skriver, mente guderne med en vis ret, at der ikke kunne tænkes nogen frygteligere straf end et fuldstændig unyttigt og håbløst arbejde.

Men ifølge Camus kan Sisyfos vælge at engagere sig i opgaven. Hver gang han selv forlader højderne for at starte forfra, er han sin skæbnes overmand, og ifølge Camus skal vi forestille os Sisyfos som en lykkelig mand. 😊 Læren af myten om Sisyfos er, at vi ikke primært skal finde lykke og mening i at nå mål, men først og fremmest være engageret i det daglige arbejde, vi udfører. Meningsfuldheden skal som hos Sisyfos findes i arbejdet med at skubbe stenen til toppen af bjerget – ikke i at nå målet med at få den op på toppen.

🎲 Bingoplade ledelse

Engagement i opgaven – stenen, der skal op ad bjerget – er grundlaget for mening i arbejdet. Men det er svært at engagere sig, hvis den der “leder” er uengageret i visse medarbejdere. 👉 Så bliver det bingoplade ledelse, der overtager scenen, og det betyder i alle tilfælde for mig, at meningen med mine opgaver kører af sporet. Det er ikke lykke jeg stræber efter på mit job – den finder du aldrig der – men hvis opgaverne er uddelegeret og formuleret på samme måde som man spiller Bingo 🎲, så er det svært at tage det seriøst.

Når vi taler om formål, handler det naturligvis ikke om overordnede indholdsløse visioner såsom “Going From Good to Great” eller “Vi skal være best-in-class”. 👉 Det får man ikke meget ud af, ud over at bullshit-bingopladen hurtigt bliver fuld. Visioner og formål skal være praksisnære og gøres konkrete: hvor gør vi en forskel, hvem hjælper vi, og hvad hjælper vi dem med? Der skal altså være en tydelig kobling til det daglige arbejde, og både ledere og medarbejdere skal kunne se sig selv i formålet. Som leder bør og skal man være den daglige fortolker og formidler af formålet, ellers kommer store visioner nemt til at lyde tomme og bliver snarere en kilde til meningsløshed end til mening – og det kan jeg sagtens se sker på min arbejdsplads lige pt.

Når jeg taler om bingoplade-effekt, er det af den øjensynlige grund, at en leder ikke skal være subjektiv i sit valg af opgaver overfor sine medarbejdere. Man må gerne “læse” og foretrække en medarbejder frem for en anden i næsten alle opgaver, men det efterlader i alle tilfælde mig med en dårlig smag i munden og et: 👉 “nå… det fik jeg så heller ikke som opgave”. Min fornemmeste opgave er åbenbart at gøre mig selv arbejdsløs for reelle givtige opgaver? Jeg syntes det er dårlig ledelsesstil. Hvis man ønsker en medarbejder ikke længere skal være der – hvorfor så ikke afskedige vedkommende? 👉 “læs bare afskedige mig!”

🤝 Mødet med andre – at gøre en forskel

Mening er også noget, vi oplever, når vi ser og mærker, at vi gør en forskel – ikke i forhold til om trafiklyset i Excel-regnearket er rødt, gult eller grønt 🔴🟡🟢, men en reel forskel for andre mennesker. Når vi ser glæde og taknemmelighed i et andet menneskes ansigt 😊🙏, opstår der en anden form for mening. For mange er meningen i arbejdslivet forbundet med at gøre noget godt for andre, og i mit tilfælde gælder det de brugere, der skal serviceres hver dag.

Ifølge den fransk-litauiske eksistentielle filosof Emmanuel Levinas er mennesket ikke først og fremmest optaget af sig selv, men af det andet menneske. 👉 Det er gennem vores kontakt til andre, at vi selv bliver til, og vores liv får mening – også i arbejdslivet. Forholdet til et andet menneske handler først og fremmest om at stå ansigt-til-ansigt og mærke et nærvær. Jo flere meningsløse skemaer og formaliteter vores relation er båret af, jo længere væk bevæger vi os fra nærværet og fra vores oplevelse af ansvar over for vedkommende.

👉 Og det sker desværre lige nu hos min arbejdsplads. Og tro ikke jeg bare bitcher af utilfredshed grundet overbelastning – tværtimod er de opgaver jeg kan få nogle jeg selv skal opsøge. 👉 Det er sq da bingoplade ledelse! 🎲 Ram det rigtige nummer på pladen, så får du sikkert noget meningsfuldt.